Jimmy - Stilhed.

De siger at der er stille før en storm,
men de fleste glemmer at det samme gør
sig gældende efter den. Dette liv er
ensomhed, tomhed, mørke og længsel.
Længsel efter en anden sjæl, længsel efter
at blive hel. Længsel efter at dele livet,
på godt og ondt. Dette liv holdes, af en
lille flamme af ild. Varm og god holder den
et svagt sind fra at give slip. Onde lille
flamme af håb, hvis skyld det er, at dette
sind må lide.
For en stund syntes det endeligt at flammen
rigtigt tog fat. At livet blev lyst og sindet
befriet fra sit ensomhedens fængsel. Sindet
troede det så en anden sjæl. Indhyllet i den
reneste fryd satte tankerne fart da jeg mærkede
varmen fra et andet menneske. Mistro og melankoli
forvandledes til tillied og kærlighed. Stormen
havde sat ind, Tusind millioner tanker sitrede på
sindets kogeplade og alting oplevedes i et nyt lys,
verden ikke længere sort og gold, men varm og fyldt
med håb og farve. En sjæl lærte at den ikke var alene,
at håbets flamme ikke blot havde holdt den for nar.
Men med det første kys en indsigt; Stadig alene.
Selvbedrag. forvirret sind var blindt og naivt, ville
ikke se eller vide. Hurtigere end det var begyndt var
det slut. Sindet alene tilbage med sin forræderiske
flamme af falsk håb, og et had så intenst og dystert
som sit ensomme fængsel, et had rettet indad, for at
tillade sig selv at håbe, selvom det skulle være klart
og tydeligt at der intet er. Tilbage med et ønske om
aldrig igen at føle. Stilhed igen, efter stormen.
Efter 3 år med en flamme på vågeblus, der ventede på
sin helt perfekte storm, og da den kom, alt antændt i
håb så stærkt som tusinde sole, om at der findes en
anden sjæl i verden. Der er intet tilbage, alt er
brændt, alt er tabt, alt er forladt. Aldrig mere skal
håbets falske flamme holde denne sjæl for nar. Tiden
er løbet ud, der er intet tilbage af den uskyldige
drøm om et liv i farver.